Sommeren i København – Status og fremtid

Tid til at gøre status. Meget er sket de sidste 48 timer. Læs her hvordan det har udviklet sig.

Jeg tillader mig at gøre status.

48 timer er gået, siden jeg satte mit lille eksperiment igang. Hvis du ikke ved hvad faen jeg taler om, kan du tage et kig her: Sommeren i København.

I løbet af 18 timer opnåede jeg 4.500 deltagere og et reach på ca. 200.000. Det er relativt vildt.

Men det var kun begyndelsen. 22 timer efter begyndelsen havde eventet 10.000 deltagere og et reach på 458.000!

Men det stoppede ikke der.

Kl 20.30 (27,5 time efter start) rundede det 1.000.000 i reach (1 million!) og 21.000 deltagere.

I skrivende stund, her kl 15 – 48 timer efter start er status følgende: 45.000 deltagende og 1.900.000 i reach!

48 timer

Udover dette blogindlægget blevet delt et utal af gange på Facebook og Twitter (Af enkeltpersoner og virksomheder), samt på reddit. Samtidig har diverse medier kontaktet mig for at få lidt information om eksperimentet (Politiken skriver lidt om det her, et kort indslag hos Lorry og et meget kort interview på mx.dk), samt flere virksomheder er interesseret i at hyre mig på freelancebasis. Jeg er sågar blevet brugt i undervisningen på Københavns Universitet. Hvem havde lige troet det?

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er færdiguddannet til nytår – så det er jo en fin timing.

Jojo, fedt eksperiment, men hvad så med fremtiden?

Ja, hvad med fremtiden? Mange er selvfølgelig skeptiske, fordi jeg åbent har stået frem og fortalt om eksperimentet. Nogle føler sig snydt og taget i nummeren, andre synes det er vildt spændende og kommer med positive tilbagemeldinger (Dem er der flest af heldigvis).

Lad mig slå det fast med det samme: Jeg har ingen intentioner om at spamme med alt muligt ligegyldigt reklame.

Jeg arbejder på diverse idéer, der er langtidsholdbare – noget der giver værdi for brugeren. Hvad det så er, det må i vente lidt endnu med at se 🙂

 

Værktøjer til startups

Kender du også det når man får en god idé, men ikke liiiige har pengene til at starte virksomheden op? Det kender jeg i dén grad.

I min tid som selvstændig har jeg været med til at starte virksomheder op af forskellige typer. Fælles for dem alle er, at de er startet med ingen, eller meget lille, kapital. Det betyder, at det eneste der har været at investere, har været vores tid. Den tid er delvist brugt på en masse af de gratis værktøjer der ligger tilgængelige på det store magtfulde interwebz.

Nemlig! Gratis.

Gratis værktøjer har gjort en masse muligt for typer som mig, der ikke havde penge til at starte noget op. Det har hjulpet mig rigtig langt hen ad vejen.

Derfor tænkte jeg, at jeg vil samle en masse gode – og gratis – værktøjer i et blogindlæg. Disse tools er indenfor alle mulige forskellige kategorier – fælles for dem er, at de er online, de er gratis og ofte kan man betale for en endnu bedre version (de skal jo også tjene pengene et sted).

Nogle tools har jeg selv brugt, andre har jeg fået anbefalet. Der følger en kort forklarende tekst til hvert link og ellers er det op til dig selv, at udforske det.

Grafik

Canva.com – Online værktøj til at lave grafik (Se bla. billedet på denne post). Der findes en masse templates og layouts der er gratis. Deres layouts er kategoriseret i forhold til størrelserne, som gør det optimalt til Facebook coverbilleder, social media posts mm.
Stocksnap.io – Gratis, royalty free billeder. De kan også bruges i kommercielt sammenhæng. Så er du fri for at få røven på komedia når du ‘låner’ billeder fra andre.
Justinmind.com – Protoyping for dig der skal lave en app eller en webside.

Økonomi

Dinero og Billys Billing – 2 gode økonomisystemer for selvstændige. Jeg vil ikke komme ind på hvilket af dem du skal benytte, men prøv dig frem. Det er sindssygt vigtigt at du har styr på økonomien fra start af og afstemmer med banken. Jeg skriver af erfaring.

Projektstyring/Intranet

Asana – Et værktøj jeg ikke kendte i forvejen, men fik anbefalet af Kristoffer Føns. Det bruges til opgave- og teamstyring.
Podio – Online arbejdsplatform. Jeg har selv brugt (og bruger) den i mange sammenhænge. Der er uendelige muligheder hvis man sætter sig ind i det og især hvis man har lidt kode skills.
Trello – Endnu et projektstyringsværktøj.
Slack – Et værktøj jeg fik anbefalet af en bekendt der skulle være super godt til team kommunikation.

Website/Webshop

WordPress – Genialt CMS system. Jeg bruger WordPress til alle de hjemmesider jeg har arbejdet med gennem tiden. Se blandt andet min lille studenterkørsel hjemmeside – eller bare surf lidt rundt på den side du læser på pt.
WooCommerce – Et plugin til WordPress der laver din hjemmeside til en webshop. Det er blandt andet dette system jeg brugte til at teste markedet for salg af isterninger af med (Et projekt jeg ikke længere er en del af). Uden WooCommerce var det projekt nok aldrig blevet til noget.
Google Analytics – Enhver hjemmeside ejer bør have Google Analytics installeret. Det bruges til at tracke al info om de besøgende. Det er guld værd! Jeg kan blandt andet se, at min læsere i gennemsnit har brugt 4 minutter og 4 sekunder på at læse dette indlæg.

Instagram

Crowdfire – Kopiér Instagram followers. Rigtig godt, hvis du skal have banket en tom instagram konto op. Find nogle brugere der repræsenterer målgruppen og kopiér så deres followers. Så får du opmærksomhed.
Iconosquare – Instragram management tool.

Diverse

Firmafon – Et værktøj der ikke er gratis. Men det er virkelig brugbart! Læs på linket hvordan jeg bruger det.
Toggl.com – En nem måde at registrere tidsforbrug. Essentielt for konsulenter.
Mailchimp – Nyhedsbrevsværktøj med masser af layouts og tracking muligheder.
Pitcherific.com – Hvis du vil forbedre din pitch, er dette værktøjet til det.

 

Listen vil blive fornyet indimellem med nye og glemte værktøjer. Hvis du selv har nogle værktøjer du ikke selv kan undvære, så skriv dem gerne i kommentarfeltet – så tilføjer jeg dem!

 

Meerkat – Hvad er det?

Hvad er det der Meerkat? Flere og flere taler om det, og det er spået den helt store fremtid i social media kredse. Men det er ikke så stort i DK endnu. Jeg giver her et kort indblik i hvad det er, hvem der bruger det og hvad man kan bruge det til – og hvorfor det er så god timing.

First thing first. Meerkat er en app der lader dig live streame ud til et publikum fra dit device. Det går selvfølgelig også den anden vej, så du kan se diverse personer streame content af forskellig slags.
Samtidig har man som bruger mulighed for at like og kommentere mens et stream er live og på den måde kan man interagere med den person der streamer.

Såeh, hvorfor er Meerkat godt?

Forskellige personer har forskellige formål. Som privatperson kan det være sjovt at livestreame fra koncerter (i know, det ville være suuuper dårlig stil), en tur i parken eller lignende – jeg ser det ikke videre brugbart i den sammenhæng, men det skal nok vokse.

Der hvor det virkelig har gennemslagskraft er når en meningsdanner benytter det. Vi mennesker synes, at folk der er dygtige til deres erhverv, er spændende at følge – især når det er gratis. Det kan vi se på videoer der bliver lagt på Facebook, YouTube osv.

Men. Der er et problem.

Video content er klippet, hakket og redigeret i stykker, så afsenderen får lige præcis det output han/hun vil have.

Meerkat vil det anerledes. Der er intet filter, ingen retakes, ingen manipulering. Det er live, det er nu og det kan være, at personen fucker op. Det betyder også, at afsenderen skal være skarp på det content der sendes ud og derfor stiger troværdigheden.

Hvem bruger så Meerkat? Og til hvad?

Mange bruger det. Jeg fortæller jer om et par stykker der bruger Meerkat og hvad de bruger det til – så kan i selv tjekke dem ud og gøre dem kunsten efter. Smid gerne en kommentar hvis du har nogle gode (eller dårlige) eksempler!

Første gang jeg opdagede Meerkat var, vist nok, i et tweet fra Thomas Bigum. Thomas er genial på området ‘online synlighed’. Han er altid først. Altid. Derfor har jeg også fulgt nogle af hans streams hvor han blandt andet har streamet fra en opsamlingssession for kursister, han har lavet rundvisninger på kontoret og Q&A’s. Det betyder gratis viden og et indblik i en verden jeg personligt synes er spændende (både fagligt og personligt). Thomas er samtidig humoristisk og leverer content på måde så det er letfordøjeligt.

En anden person jeg har kigget med over skulderen er DJ’en Morten Breum. Igen – det er personlig interesse. Han streamer primært live DJ sets fra hjemmet, med mulighed for at aflure hans tricks og teknik, han lytter tracks igennem og snakker om dem (meget lærerigt) og laver, ligesom Thomas Bigum, Q&A’s, så man som almindelig streamer kan interagere med ham. Det gør han helt simpelt ved at læse kommentarer og svare på dem løbende.

Morten Breum Meerkat

Jimmy Fallon fra The Tonight Show streamer blandt andet fra forberedelser til sit show og tager publikum behind the scenes.

Der findes også tonsvis af udenlandske stjerner og eksperter der streamer om alt mellem himmel og jord. Jeg har ikke udforsket app’en nok til at give gode eksempler på dem, men fylder måske på dette indlæg hen ad vejen. Kommentér gerne hvis du har nogle gode tips!

Meerkat giver virksomheder, såvel som kendte personer endnu en kanal ud til deres følgere. Denne kanal er blot mere sårbar og ægte end Facebook, Twitter, YouTube mm., fordi det er live. Samtidig kommer Meerkat i 2015 hvor alle snakker om at social media og marketing strategier skal indeholde gennemsigtighed og troværdighed – det er god timing!
Hvis du som virksomhed har noget spændende at livestreame fra, så gør det. Men lad være med at streame en hel dag hvor der ikke sker en skid  – det gider ingen se på.

Det kunne være spændende at lave take-overs fra medarbejdere som man ser flere og flere gøre det på Instagram. Det kunne være sjovt at se det som et konkurrencetool. Hvem finder først medarbejderen der streamer live fra Strøget? Der kommer helt sikkert også til at blive livestreamet breaking news fra TV stationer inden længe (Som jeg efter offentliggørelse af indlægget er blevet gjort opmærksom på allerede er startet. Tjek nederst i indlægget).
Der findes sikkert mange idéer der er bedre – kom med et skud i kommentarfeltet!

Personligt glæder jeg mig til at teste det af på sommerens studenterkørsler med vognturen.dk

Et lille tip: Se streams via dit device og ikke via browseren. Billedet er helt zoomet ind og mærkeligt croppet i browseren.

Lidt Meerkat usernames:
@larsj3 – Mig, mig, mig!
@thomasbigum – Online maestro
@mortenofficial – DJ og producer
@jimmyfallon – TV vært
@mashable – Magasin
@johslangkilde – TV vært
@diplo – DJ og producer

Bruger du Adblocker? Øv.

Et lille skriv om Adblocker. Hvorfor du ikke burde bruge det – og til sidst en lille ting du som website ejer kan bruge for at komme det til livs.

 

Bruger du Adblocker? Øv.

Jeg bliver så ked af det.

At man bruger et plugin der blokerer for dele af en hjemmeside man besøger. En hjemmeside man har en eller anden interesse i – ellers ville du vel ikke besøge den? Den hjemmeside har noget content som du kan bruge til noget. Om det er underholdning, uddannelse fagligt og personligt, udvidelse af din horisont eller arbejde, så er det altså indhold du kan bruge. Det er content der er skabt med henblik på at tiltrække personer der finder det interessant. Content der stilles gratis til rådighed for dig.

Gratis.

Smag lidt på det. Det smager godt ik?

… og så er det jo alligevel ikke helt gratis. Du betaler med din tilstedeværelse. En tilstedeværelse som du selv har valgt. Du bliver betalt for at besøge hjemmesiden ved at konsumere det content der findes på hjemmesiden. Det er en af betingelserne for at benytte hjemmesiden.

Men hey, det er jo så godt som gratis for dig. Noget for noget som, man siger. Det er en helt almindelig udveksling af noget som begge parter vil have.

Men når du bruger Adblocker, så forsvinder det. Du accepterer ikke de betingelser der er skrevet, for brug af hjemmesiden. Det er ikke en fair handel hvis du tager hvad du vil have og ‘glemmer’ at betale med det som den anden part vil have. Hjemmesiden vil gerne vise dig nogle reklamer, så de kan modtage nogle penge fra tredjepart, der er interesseret i at eksponere et produkt eller en service overfor dig.

De penge skal de bruge.

Ingen arbejder gratis.

Det content der er kreeret koster penge at udarbejde. Ligesom det koster penge at spise, drikke og leve.

Hvis vi sætter det lidt på spidsen, betyder det, at hvis du bruger Adblocker, så stjæler du fra ærlige mennesker.

Av.

Føler du dig ramt?

Så burde du måske genoverveje beslutningen om at bruge Adblocker.

 

Når det så er sagt. Så er er der jo udtrykket at, “det er aldrig så skidt, at det ikke er godt for noget”.

Og det er fuldstændig korrekt.

Det tvinger medier til at finde nye indtjeningsmodeller – om de vil det eller ej.

Det bliver spændende at følge udviklingen.

 

Har du en hjemmeside? Så tjek dette link for at lære hvordan du kan hamle op med dem der bruger Adblocker: http://tutorialzine.com/2011/12/how-to-block-adblock/