Gratis e-bog til studerende

Vi har udgivet en bog!

E-bogen er 100 % gratis – og vi vil ikke have din e-mail i bytte.

‘Pas på mig! Jeg er ny i branchen’ skal ses som en hestesko ind i branchen for digital kommunikation og markedsføring.

De 18 forfattere fra netværket ‘30 Something’ vil inspirere dig og give dig den viden, du ikke får på studiet. Alt det, du først lærer, når du kommer ud på arbejdsmarkedet.

Der er ikke nogen catch. Bogen er gratis, og du tilmelder dig ikke noget nyhedsbrev, når du downloader den. Vi kontakter dig ikke bagefter og prøver at sælge noget.

Bogen er til dig – og vi forventer intet retur.

Men… Hvis du får noget ud af bogen, så sig det videre, eller del den med en branche-ven. Så bliver vi alle klogere og løfter branchen sammen.

Hent den på https://30something.dk/

Data never sleeps

Jeg faldt lige over denne lille grafik der viser hvor meget der sker i løbet af 1 minut på diverse sociale medier og ville dele den med jer. Tjek den ud – det er ret omfattende! Klik på den for at se i fuld størrelse.

Data never sleeps

Kilde: http://www.digitalinformationworld.com/2015/08/infographic-data-never-sleeps.html?m=1

Tips til Periscope

Er ordet Periscope også poppet frem hos dig á flere omgange? Det er ikke helt nyt, men heller ikke så gammelt at alle kender det.

Periscope er en app der giver dig muligheden for at livestreame ud til et publikum.

Men først.

Hvis du ikke kender Periscope på forhånd, så vil jeg anbefale at du downloader app’en og tjekker den ud, før du læser videre.

Dette blogindlæg består af en lille gennemgang af de vigtigste punkter og praktiske ‘tag og brug’ tips, som giver bedst mening hvis man har prøvet app’en.

Anyways. Nu til det som det hele handler om:

Tips og tricks til brug af Periscope

Først og fremmest skal du selvfølgelig have udfyldt din profil. Sørg for at have et link til din hjemmeside/blog/Twitter/LinkedIn eller lignende. Brug eventuelt et bit.ly link, så det er nemt at taste på en anden enhed.

Periscope tips

Dernæst skal du overveje det indhold du har tænkt dig at dele med seerne. En god idé kan være at skrive en lille seddel med noter ned, så du undgår at gå i sort og spilde seernes tid. Der er ikke nogen tvivl om at medier bevæger sig med lynets hast idag og det samme gør brugerens interesse – så vær interessant!

Når du så har fundet et emne at snakke om, så skal du have lavet en titel på dit stream. Husk at det er indgangen til dit content og det er her du skal fange brugeren. Gør titlen kort og ‘to the point’. Brug gerne emojis for at skille dig ud fra listen af alle andre streams.

Og, og, og… Når du så har lavet din titel, så skal du huske, at du også gerne vil kunne findes. Du har muligheden for at lave et privat stream, dele streamet på Twitter, bestemme om alle eller kun dem du følger skal kunne kommentere og dele din location. Du skal selvfølgelig dele dit stream på Twitter så dine følgere kan se hvad du har gang i, alle skal kunne kommentere og samtidig skal du huske at slå din location tagging til, så du kan nå ud til et større publikum (Man har mulighed for at opdage nye streams via et kort). Hvis du skal lave noget specifikt til virksomheden internt kan du måske prøve det af med et privat stream.

Periscope

Nu er du klar! Nu skal du præstere!

De første 2 sekunder af dit stream bliver den thumbnail, som folk ser sammen med din titel i feedet. Det kan måske være en lækker grafik med tekst der fortæller hvad dit stream vil handle om, eller noget andet relevant.
Du kan også sagtens tage dig lidt tid til at sige velkommen til de brugere der tuner ind for at se hvad du har at byde på og småsnakke lidt til (med) dem. Vent gerne 5-10 sekunder med at dele ud af det rigtige content, da seeren lige skal have tid til at finde dit stream og logge ind.

Hvad du vælger at dele af indhold og vise i dit stream, er op til dig. Det er altid en god idé at dele ud af noget, som folk ikke ved i forvejen. Tag dem med behind the scenes. Giv tips og tricks (Måske skulle dette indlæg have været lavet live via Periscope?). Lav tutorials til hvordan du arbejder. Listen er lang og vidt forskellig fra branche til branche.

Husk at svare på de kommentarer der måtte komme ind fra seerne løbende. Det giver liv til streamet og en fin interaktion mellem dig og seeren, så du undgår at sessionen ender som envejskommunikation.

Det er live – wrap up et par gange i løbet af streamet. Fortæl hvad du har snakket om eller vist og henvis til at de kan se videoen igen.
For selvom det er live, så kan man nemlig godt se videoen igen. Det kan man enten på din Periscope bruger i 24 timer efter endt stream, eller på andre medier. For du kan indstille den til at gemme dine streams i din camera roll på telefonen så du kan uploade det på andre medier senere hen (YouTube, Facebook etc).

Nu vender vi skærmen om og tager udgangspunkt i seeren…

Hvis du ikke skal miste alt for meget af de guldkorn du spytter ud, så skal du lige vente 1 sekund med at snakke videre når du skifter mellem bag- og frontkamera. Lyd og billede falder nemlig kortvarigt ud når du går fra at vise dit eget fjæs med frontkameraet til at vise noget med bagkameraet.

Når man så er inde i et stream kan man, for at vise at man er tilfreds med et stream, give hjerter.

Periscope tricks

 

Det gør man helt simpelt ved at ‘tappe’ nede i højre hjørne. Den strøm af hjerter man kan se, er hjerter der gives af seerne på streamet. Man kan max sende 500 hjerter pr. stream pr. bruger (Der er dog forlydender om, at man kan ‘tanke nye hjerter op’ ved at forlade streamet og gå ind i det igen – Det er dog ikke noget jeg kan bekræfte). Hvis du derimod laver en privatudsendelse tæller hjerterne ikke med i din samlede vurdering.
Hjerterne gives til brugeren der laver streamet og kan ses under brugerens username. Dette er Periscopes måde at fremhæve brugere der laver godt indhold, så man ikke kun tager udgangspunkt i antallet af followers. Se det som en slags points for at være dygtig – ligesom da man fik stjerner i danskbogen i folkeskolen. Nå, det gjorde du ikke? Tænk over hvorfor…

Man kan også kommentere på streams. Der skal man være opmærksom på, at streams med mange brugere ofte kan drukne i kommentarer og man skal derfor være hurtig til at læse dem.
Kommentarerne fylder 2/3 af skærmen når der er mange af dem, så lad være med at have noget super vigtigt content på de nederste 2/3. Man kan godt se at det er dig der sidder der når du fylder hele skærmen, men hvis du viser en lille knappenål, så er det skidt hvis den ikke kan ses bag ved kommentarerne. Se selv billedet nedenfor (Motivet er… Ehm – der blev joket med om manden i stolen var død).

Periscope comments

Når du så (forhåbentlig) har rigtig mange seere, så opstår et nyt ‘problem’.

Ved et ukendt antal seere kan du opleve at Periscope omtaler dit stream som ‘too full’. Det resulterer i at kun de seere der joinede dit stream først, kan få lov til at kommentere. Det betyder selvfølgelig at man slipper for aaalt for mange kommentarer, men downside er, at man kan gå glip af nogle rigtig gode spørgsmål.

Såeh.

Det var det jeg havde at bidrage med i denne omgang. Jeg vil selvfølgelig anbefale at du går ind og følger mig på Twitter og/eller Periscope. Du kan fange mig på @LarsJ3 begge steder!

Alternativt kan du fange mig i kommentarfeltet eller på mail hvis du har nogle spørgsmål eller andet spændende.

 

Sommeren i København – Status og fremtid

Tid til at gøre status. Meget er sket de sidste 48 timer. Læs her hvordan det har udviklet sig.

Jeg tillader mig at gøre status.

48 timer er gået, siden jeg satte mit lille eksperiment igang. Hvis du ikke ved hvad faen jeg taler om, kan du tage et kig her: Sommeren i København.

I løbet af 18 timer opnåede jeg 4.500 deltagere og et reach på ca. 200.000. Det er relativt vildt.

Men det var kun begyndelsen. 22 timer efter begyndelsen havde eventet 10.000 deltagere og et reach på 458.000!

Men det stoppede ikke der.

Kl 20.30 (27,5 time efter start) rundede det 1.000.000 i reach (1 million!) og 21.000 deltagere.

I skrivende stund, her kl 15 – 48 timer efter start er status følgende: 45.000 deltagende og 1.900.000 i reach!

48 timer

Udover dette blogindlægget blevet delt et utal af gange på Facebook og Twitter (Af enkeltpersoner og virksomheder), samt på reddit. Samtidig har diverse medier kontaktet mig for at få lidt information om eksperimentet (Politiken skriver lidt om det her, et kort indslag hos Lorry og et meget kort interview på mx.dk), samt flere virksomheder er interesseret i at hyre mig på freelancebasis. Jeg er sågar blevet brugt i undervisningen på Københavns Universitet. Hvem havde lige troet det?

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er færdiguddannet til nytår – så det er jo en fin timing.

Jojo, fedt eksperiment, men hvad så med fremtiden?

Ja, hvad med fremtiden? Mange er selvfølgelig skeptiske, fordi jeg åbent har stået frem og fortalt om eksperimentet. Nogle føler sig snydt og taget i nummeren, andre synes det er vildt spændende og kommer med positive tilbagemeldinger (Dem er der flest af heldigvis).

Lad mig slå det fast med det samme: Jeg har ingen intentioner om at spamme med alt muligt ligegyldigt reklame.

Jeg arbejder på diverse idéer, der er langtidsholdbare – noget der giver værdi for brugeren. Hvad det så er, det må i vente lidt endnu med at se 🙂

 

Facebook eksperimentet – Proven!

Et reach på 200.000 mennesker på 18 timer. Jeg fortæller hvordan lige her! (Opdateret tal nederst i posten – og også lidt om fremtiden for eventet)

Igår aftes fik jeg en idé.

Jeg ville afprøve Facebook, viraliteten (er det overhovedet et godkendt ord?) i deres kode, københavneren og trigger punkter.

Med det in mente, oprettede jeg en Facebook side. Den Facebook side skulle være afsender på et event jeg lavede (links kommer senere i posten). Eventet er det der er i fokus.

Hvad elsker vi københavnere? Gratis glæder. At være hip. Den danske sommer – i København især.

Med tanke på de tre ting, kreerede jeg et event der hed ‘SOMMEREN I KØBENHAVN’. Dertil brugte jeg et gratis værktøj fra en tidligere blogpost til at lave et lækkert coverbillede. Det coverbillede er det der bliver vist i dit newsfeed og har derfor stor betydning. ‘København’ blev headlinen på billedet og subheadline blev ‘Oplev sommerens muligheder – Gratis’.

Gratis. København. Sommer.

Tre nøgleord for eksperimentet.

Så er grundstenen lagt for, at københavneren gerne vil lege med. Alt det kræver er et tryk på ‘Deltager’ knappen og så får man det hele. Man får gratis tilbud om gratis muligheder i den københavnske sommer. Hvem vil ikke det?

Men deltagerne kommer jo ikke af sig selv.

… så jeg inviterede 3 nøglepersoner. 3 personer der er i mit netværk – men har et bredt netværk der rækker udover mit netværk. Samtidig sørgede jeg for, at det var person der trigges let og som gerne vil hjælpe mig (Sorry guys, i må føle jer udnyttet 😀 ). Jeg var altså sikker på, at de ville trykke på ‘deltager’.

Derefter afventede jeg egentlig bare, at Facebooks kode ville gøre sit job. Jeg ventede på, at de tre personer ville tilmelde sig og derfor ville eventet blive eksponeret for deres netværk – og så kunne snebolden rulle.

Men.

Det er ikke bare det. Det er ikke helt så nemt.

Samtidig er det emne jeg har valgt, hipt. Det er smart. Det er sejt, at vise, at man kommer lidt uden for hjemmets fire vægge.

… og timingen er også sindssygt vigtig. De første sommerdage har ramt os og alle ser frem til sommeren.

Anyways. Resultatet af dette eksperiment er nu, at jeg, i skrivende stund, har en markedsføringskanal til 4.400 personer der er modtagelige overfor alt hvad København byder på.

Eventet har haft et reach på næsten 200.000 mennesker – på 18 timer.

Sommeren i København

Når ja. Hvor lang tid det tog mig at lave? Gætter på omkring 15 minutter.

Så for at opsummere. De vigtige aspekter i dette eksperiment var:

  • Nøglepersoner
  • God timing
  • Det rigtige emne
  • Facebook

… når det er sagt, så er der selvfølgelig også en masse ubekendte faktorer der spiller ind. Ovenstående nøgleord er blot nogle af de ting man kan tænke over for at hjælpe det lidt på vej.

Er du også tændt? Gå ind og tjek eventet her: https://www.facebook.com/events/663383217101432/

Det ruller stadig!

 

Opdatering kl 15
22 timer efter oprettelse af eventet er tallet stedet til følgende:

København

 

 

Opdatering kl 20.30
Så rundede eventet et reach på 1.000.000!

København

 

 

 

Men hvad så nu – målet er nået?

Målet er i dén grad nået. Og alle jer, der læser dette indlæg som har tilmeldt jer eventet – i skal ikke føle jer snydt. De som kender mig ved, at jeg er glad for København og jeg er glad for kultur og events. Derfor har jeg tænkt mig at bruge eventet til det, det udgiver sig for. Jeg vil selektere blandt de tips jeg får tilsendt og vise jer et bredt udvalg af sommerens mange muligheder i København – præcis som skrevet.

Her til sidst vil jeg også lige sige tak. Tak til alle der har deltaget og haft ja-hatten på hele vejen 🙂

Læs 48 timers status lige her! 

Værktøjer til startups

Kender du også det når man får en god idé, men ikke liiiige har pengene til at starte virksomheden op? Det kender jeg i dén grad.

I min tid som selvstændig har jeg været med til at starte virksomheder op af forskellige typer. Fælles for dem alle er, at de er startet med ingen, eller meget lille, kapital. Det betyder, at det eneste der har været at investere, har været vores tid. Den tid er delvist brugt på en masse af de gratis værktøjer der ligger tilgængelige på det store magtfulde interwebz.

Nemlig! Gratis.

Gratis værktøjer har gjort en masse muligt for typer som mig, der ikke havde penge til at starte noget op. Det har hjulpet mig rigtig langt hen ad vejen.

Derfor tænkte jeg, at jeg vil samle en masse gode – og gratis – værktøjer i et blogindlæg. Disse tools er indenfor alle mulige forskellige kategorier – fælles for dem er, at de er online, de er gratis og ofte kan man betale for en endnu bedre version (de skal jo også tjene pengene et sted).

Nogle tools har jeg selv brugt, andre har jeg fået anbefalet. Der følger en kort forklarende tekst til hvert link og ellers er det op til dig selv, at udforske det.

Grafik

Canva.com – Online værktøj til at lave grafik (Se bla. billedet på denne post). Der findes en masse templates og layouts der er gratis. Deres layouts er kategoriseret i forhold til størrelserne, som gør det optimalt til Facebook coverbilleder, social media posts mm.
Stocksnap.io – Gratis, royalty free billeder. De kan også bruges i kommercielt sammenhæng. Så er du fri for at få røven på komedia når du ‘låner’ billeder fra andre.
Justinmind.com – Protoyping for dig der skal lave en app eller en webside.

Økonomi

Dinero og Billys Billing – 2 gode økonomisystemer for selvstændige. Jeg vil ikke komme ind på hvilket af dem du skal benytte, men prøv dig frem. Det er sindssygt vigtigt at du har styr på økonomien fra start af og afstemmer med banken. Jeg skriver af erfaring.

Projektstyring/Intranet

Asana – Et værktøj jeg ikke kendte i forvejen, men fik anbefalet af Kristoffer Føns. Det bruges til opgave- og teamstyring.
Podio – Online arbejdsplatform. Jeg har selv brugt (og bruger) den i mange sammenhænge. Der er uendelige muligheder hvis man sætter sig ind i det og især hvis man har lidt kode skills.
Trello – Endnu et projektstyringsværktøj.
Slack – Et værktøj jeg fik anbefalet af en bekendt der skulle være super godt til team kommunikation.

Website/Webshop

WordPress – Genialt CMS system. Jeg bruger WordPress til alle de hjemmesider jeg har arbejdet med gennem tiden. Se blandt andet min lille studenterkørsel hjemmeside – eller bare surf lidt rundt på den side du læser på pt.
WooCommerce – Et plugin til WordPress der laver din hjemmeside til en webshop. Det er blandt andet dette system jeg brugte til at teste markedet for salg af isterninger af med (Et projekt jeg ikke længere er en del af). Uden WooCommerce var det projekt nok aldrig blevet til noget.
Google Analytics – Enhver hjemmeside ejer bør have Google Analytics installeret. Det bruges til at tracke al info om de besøgende. Det er guld værd! Jeg kan blandt andet se, at min læsere i gennemsnit har brugt 4 minutter og 4 sekunder på at læse dette indlæg.

Instagram

Crowdfire – Kopiér Instagram followers. Rigtig godt, hvis du skal have banket en tom instagram konto op. Find nogle brugere der repræsenterer målgruppen og kopiér så deres followers. Så får du opmærksomhed.
Iconosquare – Instragram management tool.

Diverse

Firmafon – Et værktøj der ikke er gratis. Men det er virkelig brugbart! Læs på linket hvordan jeg bruger det.
Toggl.com – En nem måde at registrere tidsforbrug. Essentielt for konsulenter.
Mailchimp – Nyhedsbrevsværktøj med masser af layouts og tracking muligheder.
Pitcherific.com – Hvis du vil forbedre din pitch, er dette værktøjet til det.

 

Listen vil blive fornyet indimellem med nye og glemte værktøjer. Hvis du selv har nogle værktøjer du ikke selv kan undvære, så skriv dem gerne i kommentarfeltet – så tilføjer jeg dem!

 

Udsat for flystrejke?

Har du været offer for den seneste tids strejker hos flyselskaberne i Danmark? Eller har du de seneste 3 år oplevet forsinkelser, aflysninger eller er du blevet nægtet boarding? Så har du måske penge til gode. Mange penge.

I’ll get to the point: www.getairhelp.com er the shit!

De sørger for, at du får dine penge tilbage hvis du er berettiget til kompensation. De kan endda tjekke det 3 år tilbage i tiden! Du skal blot give dem adgang til din Gmail indbakke, så tjekker de alle dine mails igennem for flyafgange og matcher dem med de fly der eventuelt gør at du har kompensation til gode. Derefter starter deres juridiske proces og du får udbetalt de penge du skal have – med undtagelse af 25% som AirHelp tager. 25% lyder umiddelbart af meget tænker du. Men hey, oddset for at du selv ville kunne få pengene tilbage er ca. 6,7% (Easy, det er fiktivt og skal give dig et indtryk af at det er svært – for det er det 😉 ). No cure – no pay, som vi mennesker godt kan lide det.

Samtidig er servicen grundlagt af danskere og alle flyselskaberne hader virksomheden. Jeg elsker den! Jeg sidder faktisk lidt og håber på, at mit næste fly er forsinket. Jep. Jeg sagde det. Jeg vil bare SÅ gerne prøve deres service.

Så vidt jeg husker, så er 95% af deres processer automatiserede. Jeg glæder mig til den dag de gør det 100% automatiseret at få kompensation for sin rejser.

Idéen kan overføres til virkelig mange andre koncepter. Jeg tænker i hvert fald selv i lignende metoder til fremtidige projekter.