Gratis e-bog til studerende

Vi har udgivet en bog!

E-bogen er 100 % gratis – og vi vil ikke have din e-mail i bytte.

‘Pas på mig! Jeg er ny i branchen’ skal ses som en hestesko ind i branchen for digital kommunikation og markedsføring.

De 18 forfattere fra netværket ‘30 Something’ vil inspirere dig og give dig den viden, du ikke får på studiet. Alt det, du først lærer, når du kommer ud på arbejdsmarkedet.

Der er ikke nogen catch. Bogen er gratis, og du tilmelder dig ikke noget nyhedsbrev, når du downloader den. Vi kontakter dig ikke bagefter og prøver at sælge noget.

Bogen er til dig – og vi forventer intet retur.

Men… Hvis du får noget ud af bogen, så sig det videre, eller del den med en branche-ven. Så bliver vi alle klogere og løfter branchen sammen.

Hent den på https://30something.dk/

Du måler ikke dine websitebesøg fra Instagram – Lær hvordan du gør det her

Her er et problem jeg opdagede, da jeg blev spurgt om hvor mange besøgende vi havde på tipKBH.dk som kom fra Instagram.

Jeg tjekkede mine data i Google Analytics og forventede egentlig at vores besøg ville ligge lige så fint kategoriseret som Instagram besøg.

Dem burde man kunne finde her: Anskaffelse > Al trafik > Kilde/Medium

Hvordan måler man Instagram trafik?

Som du kan se på screendumpet viser den 1 (ÉN!) besøgende fra Instagram i hele vores levetid (et lille år). (Hvor den ene besøgende så er blevet målt henne, det kan jeg ikke svare på.)

Jeg fortæller dig lige her hvordan du løser det – det er super nemt!

Først og fremmest skal jeg lige nævne: Det handler selvfølgelig om det link man kan have i sin Instagram profil (Man kan jo ikke linke aktivt fra billedtekster).

Track Instagram besøg   Besøg fra Instagram

Det er sådan, at når man trykker på et link i profilen på Instagram, så beder den dig om at åbne linket i browseren (som på billedet til højre. Det betyder, at Google Analytics analyserer dit besøg som værende et direkte besøg via browseren. Den kan simpelthen ikke se at du kommer fra Instagram app’en.

… men vi vil jo rigtig gerne se hvor mange der kigger ind, så vi kan måle om vores Instagram aktivitet også giver websitebesøg. Derfor vil jeg vise dig hvad du kan gøre for at løse det.

Opsætning af link på Instagram profil

I denne case bruger jeg vores guide om 5 gange stegt flæsk i København til at vise dig hvordan man gør. (Blev du også sulten der?)

Du skal bruge Google URL Builder. Via denne skaber vi et link der har den helt rigtige data med sig, så det kommer med ind i Google Analytics og kan læses på linje med andre kanaler.

Du skal udfylde følgende felter:

Website URL: Link til det indhold du gerne vil dele.
Campaign Source: Her skriver du ‘Instagram’, da det er kilden.
Campaign Medium: Her skriver du ‘Social’, da det er det medie Instagram er under.
Campaign Name: Her kan du skrive ‘Profil’, så du kan identificere det.

 

Byg link til Instagram

Til sidst trykker du på ‘Generate URL’ og her får du så din URL stillet til rådighed. I denne case ser linket sådan her ud: http://www.tipkbh.dk/madogdrikke/5-gange-stegt-flaesk/?utm_source=Instagram&utm_medium=Social&utm_campaign=Profil

Som du kan se, så er den info vi tastede ind i Google URL Builder med i linket nu. Det er vores måde at fortælle Google Analytics hvor man kommer fra.

Men som du kan se, så er det ikke en særlig pæn URL. Det kan løses ved at bruge bit.ly eller andre URL forkortelsestjenester. Men hvis du bruger WordPress, så læs lige videre…

Bruger du WordPress? Så er du heldig!

Hvis du bruger WordPress som CMS kan du bruge et plugin der hedder ‘Pretty Link Lite’. Her har du muligheden for at bygge linket selv med din egen side som ‘base’. Det øger troværdigheden og ser langt pænere ud.

 

Besøg fra Instagram profiltekst

Her kan du se hvordan plugin’et bruger en 301 redirect til at linke videre igennem det link vi lavede med Google URL Builder.

 

Værsågod! Nu har du et link du kan smide i din Instagram profil og snart vi dataen begynde at strømme ind i Google Analytics!

PS. Du kan selvfølgelig bare kreere et nyt link hvis du vil skifte indhold indimellem.

Snapchat for virksomheder – Et framework

Formålet med frameworket er at lede virksomhederne gennem en proces, hvorpå overvejelser gøres og beslutninger tages for at få mest muligt ud af platformen.
Frameworket skal tages op, når man som organisation overvejer om man vil benytte Snapchat.
De følgende afsnit vil gennemgå frameworket og de 5 trin der gør sig gældende. Før man giver sig i kast med dette, skal man som organisation overveje om man er gearet til at håndtere endnu en platform – en platform der vel at mærke er ressource- og tidskrævende.

Frameworket er en del af konklusionen fra mit speciale skrevet i samarbejde med Nick Peronard. Hvis du vil læse mere dybdegående om frameworket kan du læse specialet her.

Snapchat for virksomheder

1. Skal vi? (Målgruppe)

Her vurderes om ens målgruppe ligger indenfor Snapchats brugerbase som primært er 12-29 årige i Danmark. Ligger målgruppen udenfor dette spænd er det værd at genoverveje om Snapchat er den rigtige platform at benytte.

2. Hvad vil vi opnå? (Målsætning)

Her sætter virksomheden sin målsætning for brug af platformen. Det kan være en kombination af ’hårde’ mål (åbningsrater, antal af venner og completion rate), og ’bløde mål’ som tættere forhold til kunderne, dybere indsigt i målgruppen og lignende.

3. Hvordan opnår vi det? (Strategi)

Her har analysen vist os at Snapchat ikke skal ses som en salgsplatform, men primært benyttes enten som en interaktionsplatform i forbindelse med at skabe relationer (kundeservice, deltagelse i konkurrencer, feedback osv.) eller som en markedsføringsplatform i forbindelse med at fortælle en historie om sit produkt eller sin virksomhed (storytelling).

Her vælger man altså den primære strategi for brugen af platformen. Det skal selvfølgelig hænge sammen med den målsætning man har sat sig.

4. Med hvad? (Indholdstyper)

Her beslutter man sig for hvilken type indhold man vil benytte sig af, ud fra brugerens behov. Man kan udvælge en eller flere af punkterne, som skal forsøge at imødekomme brugernes behov, for at give indholdet værdi.
De fem punkter:

  • Identificere sig
  • Informeres
  • Underholdes
  • Socialisere
  • Slappe af

Typen af indhold skal stemme overens med målsætningen og strategien. Teorien bygger på, at brugeren vælger medie alt efter hvilket behov der skal dækkes. Derfor skal virksomheden vurdere hvilken type af indhold der deles og hvordan det dækker brugerens behov.

5. Nåede vi det? (Evaluering)

Dette simple trin er opsat for at holde kontrol med de metoder man benytter. Det er her man samler op på resultaterne og holder dem op mod resten af frameworket. Derefter retter man de forskellige trin til, alt efter hvilke resultater man opnår.

 

Jeg håber at du kunne bruge det til noget og modtager meget gerne feedback. Hvis du vil have det totale overblik og læse tanker og metoder bag, så kan du læse hele specialet her.

Snapchat i en kommerciel kontekst – Speciale

Tak fordi du viser interesse i mit framework!

Mange har spurgt.

‘Må jeg læse dit speciale om Snapchat i en kommerciel kontekst?’

Og ja – det må du gerne. Men først og fremmest et par ord:

Stor tak til Lasse From Jonassen, Jacob Holst Mouritzen, Nadia Zinck Thiesen, Camilla Trodyb og Mikael Bolmgreen for at stille op til interviews.

Hvis du skulle have lyst til at få det uddybet lidt, eller høre mere om specialet og Snapchat i en kommerciel kontekst, så fang mig på lars@ambivalent.dk.

Du har nu 2 muligheder:

1. Se frameworket og læse hvordan du bruger det

Du kan finde frameworket og hvordan du bruger det lige her: Snapchat for virksomheder

eller

2. Download hele specialet

 

Ps. Specialet er udarbejdet i samarbejde med Nick Peronard på uddannelsen Cand.merc(it) e-business på CBS.

Pps. Vi fik karakteren 10 i forsvaret.

Ppps. Dette er versionen uden bilag. Grunden til dette er, at der findes fortrolige oplysninger i bilagene.

Hvornår skal du poste på Facebook?

Hvornår skal man poste på Facebook? Og hvad har en hval at gøre med det?

Det spørgsmål er der rigtig mange der gerne vil have svar på.

Eller, i hvert fald det første spørgsmål. Og næsten lige så mange forsøger at give svar på det.

Svaret er simpelt: Det er unikt for hvert brand.

Hvert brand har forskellig målgruppe. Den unikke post har også sin egen målgruppe. For at gøre det lidt sværere, så er der 1000 andre faktorer der påvirker det.

Men.

Der findes en enkel rettesnor som man nemt kan bruge som tommelfingerregel.

Tænk hvis man kunne se hvornår ens målgruppe var online på Facebook. Dét ville nok være tæt på at være det ultimative tidspunkt at poste på, ik?

Men hov.

Det kan man jo!

Hos tipKBH er de fleste fra vores målgruppe eksempelvis online kl 21 om aftenen. Og det er rimelig uafhængigt af ugedag. Det kalder vi for hvalen. (Som om det er nødvendigt med et navn, men hey, det er skæg!)

Det betyder, at vi gerne undgår at poste kl 3 om natten, mens kl 20-21 agtigt nok er det mest hensigtsmæssige tidspunkt at poste på for os – hvis man helt hardcore skal følge fakta og ikke tage hensyn til de 999 andre faktorer.

Men hvor kan du så se det på din egen Facebookside?

Det kan du inde under din Facebookside > Insights > Posts (Min Facebook er på engelsk).

Her kan se hvornår alle dem der liker din side (umiddelbar målgruppe) er online, baseret på den seneste uge. Du kan såmænd se det på ugedag også.

Se nedenstående eksempel:

Hvornår skal jeg poste på Facebook?

Sorry. Jeg kunne ikke lige lade være med at tegne på den.

Så.

Brug det som en rettesnor og husk at tage hensyn til de 999 andre faktorer der påvirker dig og din målgruppe…

… og vigtigst af alt: Test, test, test!

Gmail POP3 langsom?

Well. Bruger du Gmail?

Har du også integreret diverse POP3 e-mails ind i din Gmail så du ikke skal logge ind og ud af 100 forskellige webmails?

Så har du helt sikkert også oplevet at indgående e-mails bliver forsinket eller på anden måde er lang tid om at lande i din indbakke. Det er hamrende frustrerende, især hvis man har en chat lignende korrespondance kørende med en kunde der forventer hurtigt svar.

Nu vil jeg ikke gå ind i en dybdegående forklaring af POP3 og hvorfor mails bliver forsinket.

For det ved jeg simpelthen ikke noget om. Eller. Det er noget med at Gmail har en begrænsning på hvor ofte den sender en forespørgsel til en server og henter ny mail derfra. Den forespørgsel er beregnet ud fra hvor ofte du får mail fra den pågældende server. Og det er vidst noget med at der kan gå op til 30min.

Anyways, nok om det.

Til sidst generede det mig så meget så jeg måtte finde en løsning og nu deler jeg den så med dig – og det koster gratis!

Jeg fandt en løsning, lavet af en fyr der hedder Daniel Slaughter.

Han har lavet et script du kan tilføje til din browser hvis du bruger Chrome eller Firefox. Det betyder at denne løsning altså kun gælder hvis du bruger Chrome eller Firefox.

Løsningen henter mail fra serverne hvert 8. minut. Med mindre du laver en donation. Så kan du selv bestemme intervallet.

Løsningen her simpel. Klik på linket nedenfor og følge instruktionerne.

Du skal installere Greasemonkey(Firefox) eller Tampermonkey(Chrome) for at kunne installere Daniels script.

Men alt dette står i instruktionerne, lige her:

http://www.danielslaughter.com/projects/gmail-pop3-checker-for-greasemonkey/

Happy e-mailing!

Tips til Periscope

Er ordet Periscope også poppet frem hos dig á flere omgange? Det er ikke helt nyt, men heller ikke så gammelt at alle kender det.

Periscope er en app der giver dig muligheden for at livestreame ud til et publikum.

Men først.

Hvis du ikke kender Periscope på forhånd, så vil jeg anbefale at du downloader app’en og tjekker den ud, før du læser videre.

Dette blogindlæg består af en lille gennemgang af de vigtigste punkter og praktiske ‘tag og brug’ tips, som giver bedst mening hvis man har prøvet app’en.

Anyways. Nu til det som det hele handler om:

Tips og tricks til brug af Periscope

Først og fremmest skal du selvfølgelig have udfyldt din profil. Sørg for at have et link til din hjemmeside/blog/Twitter/LinkedIn eller lignende. Brug eventuelt et bit.ly link, så det er nemt at taste på en anden enhed.

Periscope tips

Dernæst skal du overveje det indhold du har tænkt dig at dele med seerne. En god idé kan være at skrive en lille seddel med noter ned, så du undgår at gå i sort og spilde seernes tid. Der er ikke nogen tvivl om at medier bevæger sig med lynets hast idag og det samme gør brugerens interesse – så vær interessant!

Når du så har fundet et emne at snakke om, så skal du have lavet en titel på dit stream. Husk at det er indgangen til dit content og det er her du skal fange brugeren. Gør titlen kort og ‘to the point’. Brug gerne emojis for at skille dig ud fra listen af alle andre streams.

Og, og, og… Når du så har lavet din titel, så skal du huske, at du også gerne vil kunne findes. Du har muligheden for at lave et privat stream, dele streamet på Twitter, bestemme om alle eller kun dem du følger skal kunne kommentere og dele din location. Du skal selvfølgelig dele dit stream på Twitter så dine følgere kan se hvad du har gang i, alle skal kunne kommentere og samtidig skal du huske at slå din location tagging til, så du kan nå ud til et større publikum (Man har mulighed for at opdage nye streams via et kort). Hvis du skal lave noget specifikt til virksomheden internt kan du måske prøve det af med et privat stream.

Periscope

Nu er du klar! Nu skal du præstere!

De første 2 sekunder af dit stream bliver den thumbnail, som folk ser sammen med din titel i feedet. Det kan måske være en lækker grafik med tekst der fortæller hvad dit stream vil handle om, eller noget andet relevant.
Du kan også sagtens tage dig lidt tid til at sige velkommen til de brugere der tuner ind for at se hvad du har at byde på og småsnakke lidt til (med) dem. Vent gerne 5-10 sekunder med at dele ud af det rigtige content, da seeren lige skal have tid til at finde dit stream og logge ind.

Hvad du vælger at dele af indhold og vise i dit stream, er op til dig. Det er altid en god idé at dele ud af noget, som folk ikke ved i forvejen. Tag dem med behind the scenes. Giv tips og tricks (Måske skulle dette indlæg have været lavet live via Periscope?). Lav tutorials til hvordan du arbejder. Listen er lang og vidt forskellig fra branche til branche.

Husk at svare på de kommentarer der måtte komme ind fra seerne løbende. Det giver liv til streamet og en fin interaktion mellem dig og seeren, så du undgår at sessionen ender som envejskommunikation.

Det er live – wrap up et par gange i løbet af streamet. Fortæl hvad du har snakket om eller vist og henvis til at de kan se videoen igen.
For selvom det er live, så kan man nemlig godt se videoen igen. Det kan man enten på din Periscope bruger i 24 timer efter endt stream, eller på andre medier. For du kan indstille den til at gemme dine streams i din camera roll på telefonen så du kan uploade det på andre medier senere hen (YouTube, Facebook etc).

Nu vender vi skærmen om og tager udgangspunkt i seeren…

Hvis du ikke skal miste alt for meget af de guldkorn du spytter ud, så skal du lige vente 1 sekund med at snakke videre når du skifter mellem bag- og frontkamera. Lyd og billede falder nemlig kortvarigt ud når du går fra at vise dit eget fjæs med frontkameraet til at vise noget med bagkameraet.

Når man så er inde i et stream kan man, for at vise at man er tilfreds med et stream, give hjerter.

Periscope tricks

 

Det gør man helt simpelt ved at ‘tappe’ nede i højre hjørne. Den strøm af hjerter man kan se, er hjerter der gives af seerne på streamet. Man kan max sende 500 hjerter pr. stream pr. bruger (Der er dog forlydender om, at man kan ‘tanke nye hjerter op’ ved at forlade streamet og gå ind i det igen – Det er dog ikke noget jeg kan bekræfte). Hvis du derimod laver en privatudsendelse tæller hjerterne ikke med i din samlede vurdering.
Hjerterne gives til brugeren der laver streamet og kan ses under brugerens username. Dette er Periscopes måde at fremhæve brugere der laver godt indhold, så man ikke kun tager udgangspunkt i antallet af followers. Se det som en slags points for at være dygtig – ligesom da man fik stjerner i danskbogen i folkeskolen. Nå, det gjorde du ikke? Tænk over hvorfor…

Man kan også kommentere på streams. Der skal man være opmærksom på, at streams med mange brugere ofte kan drukne i kommentarer og man skal derfor være hurtig til at læse dem.
Kommentarerne fylder 2/3 af skærmen når der er mange af dem, så lad være med at have noget super vigtigt content på de nederste 2/3. Man kan godt se at det er dig der sidder der når du fylder hele skærmen, men hvis du viser en lille knappenål, så er det skidt hvis den ikke kan ses bag ved kommentarerne. Se selv billedet nedenfor (Motivet er… Ehm – der blev joket med om manden i stolen var død).

Periscope comments

Når du så (forhåbentlig) har rigtig mange seere, så opstår et nyt ‘problem’.

Ved et ukendt antal seere kan du opleve at Periscope omtaler dit stream som ‘too full’. Det resulterer i at kun de seere der joinede dit stream først, kan få lov til at kommentere. Det betyder selvfølgelig at man slipper for aaalt for mange kommentarer, men downside er, at man kan gå glip af nogle rigtig gode spørgsmål.

Såeh.

Det var det jeg havde at bidrage med i denne omgang. Jeg vil selvfølgelig anbefale at du går ind og følger mig på Twitter og/eller Periscope. Du kan fange mig på @LarsJ3 begge steder!

Alternativt kan du fange mig i kommentarfeltet eller på mail hvis du har nogle spørgsmål eller andet spændende.

 

Værktøjer til startups

Kender du også det når man får en god idé, men ikke liiiige har pengene til at starte virksomheden op? Det kender jeg i dén grad.

I min tid som selvstændig har jeg været med til at starte virksomheder op af forskellige typer. Fælles for dem alle er, at de er startet med ingen, eller meget lille, kapital. Det betyder, at det eneste der har været at investere, har været vores tid. Den tid er delvist brugt på en masse af de gratis værktøjer der ligger tilgængelige på det store magtfulde interwebz.

Nemlig! Gratis.

Gratis værktøjer har gjort en masse muligt for typer som mig, der ikke havde penge til at starte noget op. Det har hjulpet mig rigtig langt hen ad vejen.

Derfor tænkte jeg, at jeg vil samle en masse gode – og gratis – værktøjer i et blogindlæg. Disse tools er indenfor alle mulige forskellige kategorier – fælles for dem er, at de er online, de er gratis og ofte kan man betale for en endnu bedre version (de skal jo også tjene pengene et sted).

Nogle tools har jeg selv brugt, andre har jeg fået anbefalet. Der følger en kort forklarende tekst til hvert link og ellers er det op til dig selv, at udforske det.

Grafik

Canva.com – Online værktøj til at lave grafik (Se bla. billedet på denne post). Der findes en masse templates og layouts der er gratis. Deres layouts er kategoriseret i forhold til størrelserne, som gør det optimalt til Facebook coverbilleder, social media posts mm.
Stocksnap.io – Gratis, royalty free billeder. De kan også bruges i kommercielt sammenhæng. Så er du fri for at få røven på komedia når du ‘låner’ billeder fra andre.
Justinmind.com – Protoyping for dig der skal lave en app eller en webside.

Økonomi

Dinero og Billys Billing – 2 gode økonomisystemer for selvstændige. Jeg vil ikke komme ind på hvilket af dem du skal benytte, men prøv dig frem. Det er sindssygt vigtigt at du har styr på økonomien fra start af og afstemmer med banken. Jeg skriver af erfaring.

Projektstyring/Intranet

Asana – Et værktøj jeg ikke kendte i forvejen, men fik anbefalet af Kristoffer Føns. Det bruges til opgave- og teamstyring.
Podio – Online arbejdsplatform. Jeg har selv brugt (og bruger) den i mange sammenhænge. Der er uendelige muligheder hvis man sætter sig ind i det og især hvis man har lidt kode skills.
Trello – Endnu et projektstyringsværktøj.
Slack – Et værktøj jeg fik anbefalet af en bekendt der skulle være super godt til team kommunikation.

Website/Webshop

WordPress – Genialt CMS system. Jeg bruger WordPress til alle de hjemmesider jeg har arbejdet med gennem tiden. Se blandt andet min lille studenterkørsel hjemmeside – eller bare surf lidt rundt på den side du læser på pt.
WooCommerce – Et plugin til WordPress der laver din hjemmeside til en webshop. Det er blandt andet dette system jeg brugte til at teste markedet for salg af isterninger af med (Et projekt jeg ikke længere er en del af). Uden WooCommerce var det projekt nok aldrig blevet til noget.
Google Analytics – Enhver hjemmeside ejer bør have Google Analytics installeret. Det bruges til at tracke al info om de besøgende. Det er guld værd! Jeg kan blandt andet se, at min læsere i gennemsnit har brugt 4 minutter og 4 sekunder på at læse dette indlæg.

Instagram

Crowdfire – Kopiér Instagram followers. Rigtig godt, hvis du skal have banket en tom instagram konto op. Find nogle brugere der repræsenterer målgruppen og kopiér så deres followers. Så får du opmærksomhed.
Iconosquare – Instragram management tool.

Diverse

Firmafon – Et værktøj der ikke er gratis. Men det er virkelig brugbart! Læs på linket hvordan jeg bruger det.
Toggl.com – En nem måde at registrere tidsforbrug. Essentielt for konsulenter.
Mailchimp – Nyhedsbrevsværktøj med masser af layouts og tracking muligheder.
Pitcherific.com – Hvis du vil forbedre din pitch, er dette værktøjet til det.

 

Listen vil blive fornyet indimellem med nye og glemte værktøjer. Hvis du selv har nogle værktøjer du ikke selv kan undvære, så skriv dem gerne i kommentarfeltet – så tilføjer jeg dem!

 

Meerkat – Hvad er det?

Hvad er det der Meerkat? Flere og flere taler om det, og det er spået den helt store fremtid i social media kredse. Men det er ikke så stort i DK endnu. Jeg giver her et kort indblik i hvad det er, hvem der bruger det og hvad man kan bruge det til – og hvorfor det er så god timing.

First thing first. Meerkat er en app der lader dig live streame ud til et publikum fra dit device. Det går selvfølgelig også den anden vej, så du kan se diverse personer streame content af forskellig slags.
Samtidig har man som bruger mulighed for at like og kommentere mens et stream er live og på den måde kan man interagere med den person der streamer.

Såeh, hvorfor er Meerkat godt?

Forskellige personer har forskellige formål. Som privatperson kan det være sjovt at livestreame fra koncerter (i know, det ville være suuuper dårlig stil), en tur i parken eller lignende – jeg ser det ikke videre brugbart i den sammenhæng, men det skal nok vokse.

Der hvor det virkelig har gennemslagskraft er når en meningsdanner benytter det. Vi mennesker synes, at folk der er dygtige til deres erhverv, er spændende at følge – især når det er gratis. Det kan vi se på videoer der bliver lagt på Facebook, YouTube osv.

Men. Der er et problem.

Video content er klippet, hakket og redigeret i stykker, så afsenderen får lige præcis det output han/hun vil have.

Meerkat vil det anerledes. Der er intet filter, ingen retakes, ingen manipulering. Det er live, det er nu og det kan være, at personen fucker op. Det betyder også, at afsenderen skal være skarp på det content der sendes ud og derfor stiger troværdigheden.

Hvem bruger så Meerkat? Og til hvad?

Mange bruger det. Jeg fortæller jer om et par stykker der bruger Meerkat og hvad de bruger det til – så kan i selv tjekke dem ud og gøre dem kunsten efter. Smid gerne en kommentar hvis du har nogle gode (eller dårlige) eksempler!

Første gang jeg opdagede Meerkat var, vist nok, i et tweet fra Thomas Bigum. Thomas er genial på området ‘online synlighed’. Han er altid først. Altid. Derfor har jeg også fulgt nogle af hans streams hvor han blandt andet har streamet fra en opsamlingssession for kursister, han har lavet rundvisninger på kontoret og Q&A’s. Det betyder gratis viden og et indblik i en verden jeg personligt synes er spændende (både fagligt og personligt). Thomas er samtidig humoristisk og leverer content på måde så det er letfordøjeligt.

En anden person jeg har kigget med over skulderen er DJ’en Morten Breum. Igen – det er personlig interesse. Han streamer primært live DJ sets fra hjemmet, med mulighed for at aflure hans tricks og teknik, han lytter tracks igennem og snakker om dem (meget lærerigt) og laver, ligesom Thomas Bigum, Q&A’s, så man som almindelig streamer kan interagere med ham. Det gør han helt simpelt ved at læse kommentarer og svare på dem løbende.

Morten Breum Meerkat

Jimmy Fallon fra The Tonight Show streamer blandt andet fra forberedelser til sit show og tager publikum behind the scenes.

Der findes også tonsvis af udenlandske stjerner og eksperter der streamer om alt mellem himmel og jord. Jeg har ikke udforsket app’en nok til at give gode eksempler på dem, men fylder måske på dette indlæg hen ad vejen. Kommentér gerne hvis du har nogle gode tips!

Meerkat giver virksomheder, såvel som kendte personer endnu en kanal ud til deres følgere. Denne kanal er blot mere sårbar og ægte end Facebook, Twitter, YouTube mm., fordi det er live. Samtidig kommer Meerkat i 2015 hvor alle snakker om at social media og marketing strategier skal indeholde gennemsigtighed og troværdighed – det er god timing!
Hvis du som virksomhed har noget spændende at livestreame fra, så gør det. Men lad være med at streame en hel dag hvor der ikke sker en skid  – det gider ingen se på.

Det kunne være spændende at lave take-overs fra medarbejdere som man ser flere og flere gøre det på Instagram. Det kunne være sjovt at se det som et konkurrencetool. Hvem finder først medarbejderen der streamer live fra Strøget? Der kommer helt sikkert også til at blive livestreamet breaking news fra TV stationer inden længe (Som jeg efter offentliggørelse af indlægget er blevet gjort opmærksom på allerede er startet. Tjek nederst i indlægget).
Der findes sikkert mange idéer der er bedre – kom med et skud i kommentarfeltet!

Personligt glæder jeg mig til at teste det af på sommerens studenterkørsler med vognturen.dk

Et lille tip: Se streams via dit device og ikke via browseren. Billedet er helt zoomet ind og mærkeligt croppet i browseren.

Lidt Meerkat usernames:
@larsj3 – Mig, mig, mig!
@thomasbigum – Online maestro
@mortenofficial – DJ og producer
@jimmyfallon – TV vært
@mashable – Magasin
@johslangkilde – TV vært
@diplo – DJ og producer

Bruger du Adblocker? Øv.

Et lille skriv om Adblocker. Hvorfor du ikke burde bruge det – og til sidst en lille ting du som website ejer kan bruge for at komme det til livs.

 

Bruger du Adblocker? Øv.

Jeg bliver så ked af det.

At man bruger et plugin der blokerer for dele af en hjemmeside man besøger. En hjemmeside man har en eller anden interesse i – ellers ville du vel ikke besøge den? Den hjemmeside har noget content som du kan bruge til noget. Om det er underholdning, uddannelse fagligt og personligt, udvidelse af din horisont eller arbejde, så er det altså indhold du kan bruge. Det er content der er skabt med henblik på at tiltrække personer der finder det interessant. Content der stilles gratis til rådighed for dig.

Gratis.

Smag lidt på det. Det smager godt ik?

… og så er det jo alligevel ikke helt gratis. Du betaler med din tilstedeværelse. En tilstedeværelse som du selv har valgt. Du bliver betalt for at besøge hjemmesiden ved at konsumere det content der findes på hjemmesiden. Det er en af betingelserne for at benytte hjemmesiden.

Men hey, det er jo så godt som gratis for dig. Noget for noget som, man siger. Det er en helt almindelig udveksling af noget som begge parter vil have.

Men når du bruger Adblocker, så forsvinder det. Du accepterer ikke de betingelser der er skrevet, for brug af hjemmesiden. Det er ikke en fair handel hvis du tager hvad du vil have og ‘glemmer’ at betale med det som den anden part vil have. Hjemmesiden vil gerne vise dig nogle reklamer, så de kan modtage nogle penge fra tredjepart, der er interesseret i at eksponere et produkt eller en service overfor dig.

De penge skal de bruge.

Ingen arbejder gratis.

Det content der er kreeret koster penge at udarbejde. Ligesom det koster penge at spise, drikke og leve.

Hvis vi sætter det lidt på spidsen, betyder det, at hvis du bruger Adblocker, så stjæler du fra ærlige mennesker.

Av.

Føler du dig ramt?

Så burde du måske genoverveje beslutningen om at bruge Adblocker.

 

Når det så er sagt. Så er er der jo udtrykket at, “det er aldrig så skidt, at det ikke er godt for noget”.

Og det er fuldstændig korrekt.

Det tvinger medier til at finde nye indtjeningsmodeller – om de vil det eller ej.

Det bliver spændende at følge udviklingen.

 

Har du en hjemmeside? Så tjek dette link for at lære hvordan du kan hamle op med dem der bruger Adblocker: http://tutorialzine.com/2011/12/how-to-block-adblock/