Lydidentitet på TEC – fra løbesko til brand
Et brand kan ses. Men kan det høres? Om lydidentitet på TEC – og om at lytte efter, om brandet allerede har en lyd.
Et brand kan ses. Men kan det høres?
For lidt over et år siden skrev jeg et ret nørdet opslag om lyden fra løbesko. Det begyndte med lyden af supersko mod asfalt – og endte med spørgsmål, vi var begyndt at arbejde med på TEC:
Hvordan lyder faglighed? Hvordan lyder nysgerrighed? Hvordan lyder fremdrift og udvikling?
Det spørgsmål synes jeg stadig er vanvittigt spændende.
For lydidentitet bliver let reduceret til et lydlogo eller en jingle. Men det interessante for mig ligger før det.
Hvilke rytmer, materialer, bevægelser og stemninger føles som os? Smager som os?
Og hvordan kan lyd være med til at gøre et brand genkendeligt på tværs af video, podcast, events og andre kontaktpunkter?
På TEC er der ovenikøbet lyd overalt. Værksteder. Maskiner. Motorer. Materialer, der bliver bearbejdet. Snakken mellem elever, der summer.
Det er allerede en del af virkeligheden hos os.
Så opgaven er ikke nødvendigvis at opfinde en lyd oven på brandet. Det er at lytte efter, om brandet allerede har en lyd – og så gøre den bevidst.
Det er præcis den slags brandarbejde, jeg synes er sjovest.
Når identiteten ikke bare skal ses. Men høres. Fornemmes. Mærkes.