AI

Her samler jeg ting, jeg har brugt AI til. Det er mest værktøjer og spil, som jeg har vibecodet: Jeg har beskrevet, hvad jeg ville have, og ladet AI skrive koden. Nogle af dem kan du prøve. Dem, der ikke er offentlige, er vist med et skærmbillede.

Forsiden af verta.dk med overskriften "Koordinér arrangementet ét sted – ikke i en mailtråd" og et eksempel på en arrangementsside

Vibecoding

Verta

Et koordineringsværktøj til catering- og venue-virksomheder. Hvert arrangement får én side med gæsteliste, lokaler, opgaver og beskeder, og værten og kunden ser den samme version.

Idéen kom fra noget, jeg selv lagde mærke til, mens jeg koordinerede mit eget bryllup.

Problemet, Verta løser: tilbud sendt som PDF, rettelser i flere mailtråde og kostbehov i et regneark, der ikke er det nyeste. I Verta ligger det hele på én side, og loggen viser, hvem der har godkendt hvad og hvornår.

Siden "Femkamp eller humørkort?" med et søgefelt og et gitter af navneknapper, hvor navnene er sløret
Gæsternes navne er sløret eller udskiftet med "Gæst" på alle billederne.

Vibecoding · 2026

Femkamp eller humørkort?

En lille side til gæsterne ved mit bryllup den 4. september 2026. Hver gæst trykkede på sit navn og valgte femkamp, humørkort eller ingen af delene.

Vi skulle bestille det rigtige antal, så alle skulle vælge. Siden viste hele tiden, hvor mange der havde valgt. Når man havde valgt, fik man at vide, at der var fri bar, og man kunne trykke en øltæller op.

Bag siden ligger en backend til den person, der skulle købe humørkort og femkamp. Den viste antallet af hvert valg, en anslået samlet pris og hvem der manglede at svare. Indkøbet kunne derfor ske ud fra gæsternes faktiske valg.

Startskærmen i Pedalhelten, hvor man vælger mellem elleve tegnede helte på cykel, fx Kaptajn Pedal og Kommandør Krank

Vibecoding

Pedalhelten

Et fysikspil på to hjul gennem Københavns ti bydele. Det er bygget på barndomsminder om spillet Elasto Mania.

Du vælger en af elleve helte, kører banerne igennem, samler det hele op og rammer blomsten uden at slå hovedet. Spillet kan spilles af en eller to spillere og har topscore.

Også om AI

Jeg holder et oplæg om, hvordan du kan bruge AI i hele jobsøgningen, og ikke kun til at skrive ansøgningen. Alle deltagere får masterprompten med hjem. Læs om oplægget.