Brandsamarbejde / brandaktivering

LE FIX × TECEn fodboldtrøje, der hylder de faglærte

TEC og det københavnske streetwear-brand Le Fix designede sammen en fodboldtrøje, der hylder de faglærte. Et umage par – og netop derfor et stærkt et. Trøjen blev lanceret med et event i Le Fix' gård og blev udsolgt.

Del af TEC: Fra teknisk skole til et stærkere samlet uddannelsesbrand

  • Brandsamarbejde
  • Brandaktivering
  • Kreativ strategi
  • Event
Nærbillede af en person med krydsede arme i den sort-hvide LE FIX × TEC-trøje med Finlow-logo på maven og TEC-mærket på brystet, mellem to andre trøjer
Samarbejdspartner
Le FixKilde: Samarbejdspartner
Min rolle
Initiativtager – Head of Marketing & Brand Experience, TEC
Lancering
3. oktober 2024Kilde: Lancering
Status
UdsolgtKilde: Status

Idéen

En teknisk erhvervsskole, der uddanner elektrikere, VVS'ere, chauffører og malere. Og et ikonisk københavnsk tøjmærke med rødder i undergrundskulturen. Umiddelbart et umage par.

Men begge bygger på kærligheden til godt håndværk og faglig stolthed, og begge har rødder i København. Samtidig var fodboldtrøjen blevet streetwear – på tværs af køn.

Samarbejdet var mit initiativ. Idéen var at give eleverne – og alle andre – noget at tage på, der repræsenterer faget. Ikke merchandise til en messe, men en trøje man har lyst til at gå i, når man er til fest, går søndagstur eller er sammen med vennerne.

"Det her samarbejde handler om at få – især de unge – til at vise og udtrykke faglig stolthed." – Morten Emborg, direktør, TEC

Det er samme tanke som i FAGLÆRT: Den bedste idé ligger ofte dér, hvor to verdener normalt holdes adskilt.

Udførelsen

Trøjen kombinerer Le Fix' kreative udtryk med TECs nye visuelle identitet: Supergrafikken dækker hele trøjen, og på brystet omfavner Le Fix' maskot, Kaj, TEC-logoet. Den er unisex og blev produceret i et begrænset antal – til 150 kr., så den var til at betale for eleverne.

Virksomheder kunne købe trøjer med deres eget logo på maven – som en hovedsponsor på en fodboldtrøje. Det gjorde lærepladsvirksomhederne til medafsendere: Finlow VVS bestilte fx trøjer med logo til sine medarbejdere.

Trøjen blev lanceret 3. oktober 2024 med et event i gården ved Le Fix' flagshipstore i Kronprinsensgade – med DJ, grill og en gratis trøje til de første 50.

Hvad det viser

Samarbejdet flyttede TECs brand ud af skolen og ind i en kultur, målgruppen selv opsøger. Elever og lærlinge bliver bærere af brandet i fritiden, og virksomhederne kan vise, at de står bag deres lærlinge.

Samarbejdet blev en succes, og trøjerne blev udsolgt – både til privatpersoner og virksomheder.

For mig handler casen om at spotte et samarbejde, der ikke er oplagt, og så eksekvere på det, mens trenden er der.

Eksterne kilder