Marketingafdelingen er ikke en intern bestillingscentral
Noget af det vigtigste, marketing kan bidrage med, sker før produktionen: når vi spørger hvorfor – og sammen finder ud af, hvad problemet egentlig er.
Selvom det nogle gange godt kan føles sådan.
“Kan I ikke lige lave en kampagne?”
“Vi skal bruge en video.”
“Kan I lave et opslag om det her?”
Og selvfølgelig kan vi det.
Men jeg synes faktisk, at noget af det vigtigste, vi kan bidrage med, sker, før vi begynder at producere noget som helst.
Når vi stiller det irriterende spørgsmål:
Hvorfor?
For måske er problemet ikke, at vi mangler en kampagne.
Måske er det produktet, der er svært at forstå. En målgruppe, vi ikke kender godt nok. En fortælling, der ikke længere passer til virkeligheden. Eller en arbejdsgang, der skal laves om.
Jeg har efterhånden arbejdet med marketing og kommunikation i mange forskellige organisationer: børsnoterede selskaber, private virksomheder, NGO’er og uddannelsessektoren.
Og nogle af de mest interessante opgaver er begyndt med, at vi ikke gjorde det, der oprindeligt blev bedt om.
Ikke fordi bestillingen var dum.
Men fordi vi sammen fandt ud af, at løsningen på problemet ikke lå lige for.
Det kræver selvfølgelig også noget af afdelingen – og dem, der kommer til os.
Vi kan ikke bare sige nej til et brief og kalde os strategiske.
Vi skal være nysgerrige på forretningen. Forstå organisationen. Udfordre vores egne antagelser. Og kunne komme med et bedre bud på, hvordan vi skaber den ønskede forandring.
For der er ret stor forskel på at være den afdeling, der leverer løsningen, og den afdeling, der er med til at finde ud af, hvad problemet egentlig er.
Begge dele kræver dygtige mennesker.
Men jeg ved godt, hvilken del af arbejdet jeg synes er mest interessant.
Og det er sjældent den, der starter med:
“Kan I ikke lige …”