Man behøver ikke være founder for at arbejde entreprenant

Noget af det mest entreprenante arbejde sker som ansat. Entreprenørskab er en arbejdsform – også midt i en stor etableret organisation.

Jeg har startet ting selv. Men noget af det mest entreprenante arbejde, jeg har lavet, er sket som ansat.

Det er egentlig lidt sjovt. For entreprenørskab bliver ofte koblet til startups, pitch decks og ejerandele.

Men jeg tror mere på, at det er en arbejdsform:

  • Se et hul.
  • Bliv nysgerrig.
  • Find nogen, der også kan se muligheden.
  • Byg noget.
  • Lær.
  • Byg videre.

Det kan lige så godt ske midt i en stor etableret organisation.

FAGLÆRT fandtes ikke, før vi besluttede at få det til at findes. Danmarks Største Facebook Live show på Landsindsamlingen skulle også bygges op over tid.

Og sådan har flere af mine bedste arbejdsoplevelser egentlig været. Ikke fordi jeg fik lov til at “drive startup” inde i organisationen. Men fordi der var plads til at se en mulighed og gøre noget ved den.

Man behøver ikke være founder for at arbejde entreprenant.

Men man har brug for et sted, hvor initiativ ikke bliver betragtet som et forstyrrende element – og hvor ledelsen tør tage en chance.

Relaterede perspektiver

  • Note

    En idé er den nemme del

    Idéen kan opstå på fem minutter. Det kan resten sjældent. Om FAGLÆRT – og om kreativ ledelse som følgeskab, oversættelse og vedholdenhed.

  • Artikel

    Den gode idé er den nemme del

    Idéen er ofte den nemme del. Det svære er at få den til at overleve mødet med virkeligheden. Om kreativ ledelse som oversættelse, følgeskab og vedholdenhed – med FAGLÆRT som eksempel.