Formålet med frameworket er at lede virksomhederne gennem en proces, hvorpå overvejelser gøres og beslutninger tages for at få mest muligt ud af platformen.
Frameworket skal tages op, når man som organisation overvejer om man vil benytte Snapchat.
De følgende afsnit vil gennemgå frameworket og de 5 trin der gør sig gældende. Før man giver sig i kast med dette, skal man som organisation overveje om man er gearet til at håndtere endnu en platform – en platform der vel at mærke er ressource- og tidskrævende.
Frameworket er en del af konklusionen fra mit speciale skrevet i samarbejde med Nick Peronard. Hvis du vil læse mere dybdegående om frameworket kan du læse specialet her.
Her vurderes om ens målgruppe ligger indenfor Snapchats brugerbase som primært er 12-29 årige i Danmark. Ligger målgruppen udenfor dette spænd er det værd at genoverveje om Snapchat er den rigtige platform at benytte.
Her sætter virksomheden sin målsætning for brug af platformen. Det kan være en kombination af ’hårde’ mål (åbningsrater, antal af venner og completion rate), og ’bløde mål’ som tættere forhold til kunderne, dybere indsigt i målgruppen og lignende.
Her har analysen vist os at Snapchat ikke skal ses som en salgsplatform, men primært benyttes enten som en interaktionsplatform i forbindelse med at skabe relationer (kundeservice, deltagelse i konkurrencer, feedback osv.) eller som en markedsføringsplatform i forbindelse med at fortælle en historie om sit produkt eller sin virksomhed (storytelling).
Her vælger man altså den primære strategi for brugen af platformen. Det skal selvfølgelig hænge sammen med den målsætning man har sat sig.
Her beslutter man sig for hvilken type indhold man vil benytte sig af, ud fra brugerens behov. Man kan udvælge en eller flere af punkterne, som skal forsøge at imødekomme brugernes behov, for at give indholdet værdi.
De fem punkter:
Typen af indhold skal stemme overens med målsætningen og strategien. Teorien bygger på, at brugeren vælger medie alt efter hvilket behov der skal dækkes. Derfor skal virksomheden vurdere hvilken type af indhold der deles og hvordan det dækker brugerens behov.
Dette simple trin er opsat for at holde kontrol med de metoder man benytter. Det er her man samler op på resultaterne og holder dem op mod resten af frameworket. Derefter retter man de forskellige trin til, alt efter hvilke resultater man opnår.
Jeg håber at du kunne bruge det til noget og modtager meget gerne feedback. Hvis du vil have det totale overblik og læse tanker og metoder bag, så kan du læse hele specialet her.
Tak fordi du viser interesse i mit framework! Mange har spurgt. 'Må jeg læse dit speciale om Snapchat i en...
Det lyder som et virkelig spændende speciale. Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke har læst det (endnu :D). Jeg fandt jeres framework, da jeg læste om Snapchat på Kforum, hvor de havde skrevet om, hvordan virksomheder kunne bruge Snapchat med udgangspunkt i jeres speciale.
I har nok ret i, at man skal vurdere, hvorfor man gerne vil være på Snapchat og om virksomheden kan overkomme endnu et socialt medie. Hvad tænker du egentlig om brug af firma Snapchat som mere personlig branding? Jeg følger f.eks. en fra en amerikansk incubator, som kommer med gode råd til forretning, og i sidste ende promoverer det også det netværk, som han er en del af, selvom det ikke virker til, at det er meningen. Det virker interessant at bruge personlig branding på den måde.
Men man bør nok stadigvæk bruge jeres framework alligevel. 😀
Hej Hans!
Mange tak for din kommentar 🙂
Jeg tror, at det personlige ‘touch’ er enormt vigtigt på Snapchat. Det skal man blandt andet bruge for at undgå et coorporate image, som de fleste følgere nok vil stå lidt af på.
Dbh Lars