Snapchat for virksomheder – Et framework

Formålet med frameworket er at lede virksomhederne gennem en proces, hvorpå overvejelser gøres og beslutninger tages for at få mest muligt ud af platformen.
Frameworket skal tages op, når man som organisation overvejer om man vil benytte Snapchat.
De følgende afsnit vil gennemgå frameworket og de 5 trin der gør sig gældende. Før man giver sig i kast med dette, skal man som organisation overveje om man er gearet til at håndtere endnu en platform – en platform der vel at mærke er ressource- og tidskrævende.

Frameworket er en del af konklusionen fra mit speciale skrevet i samarbejde med Nick Peronard. Hvis du vil læse mere dybdegående om frameworket kan du læse specialet her.

Snapchat for virksomheder

1. Skal vi? (Målgruppe)

Her vurderes om ens målgruppe ligger indenfor Snapchats brugerbase som primært er 12-29 årige i Danmark. Ligger målgruppen udenfor dette spænd er det værd at genoverveje om Snapchat er den rigtige platform at benytte.

2. Hvad vil vi opnå? (Målsætning)

Her sætter virksomheden sin målsætning for brug af platformen. Det kan være en kombination af ’hårde’ mål (åbningsrater, antal af venner og completion rate), og ’bløde mål’ som tættere forhold til kunderne, dybere indsigt i målgruppen og lignende.

3. Hvordan opnår vi det? (Strategi)

Her har analysen vist os at Snapchat ikke skal ses som en salgsplatform, men primært benyttes enten som en interaktionsplatform i forbindelse med at skabe relationer (kundeservice, deltagelse i konkurrencer, feedback osv.) eller som en markedsføringsplatform i forbindelse med at fortælle en historie om sit produkt eller sin virksomhed (storytelling).

Her vælger man altså den primære strategi for brugen af platformen. Det skal selvfølgelig hænge sammen med den målsætning man har sat sig.

4. Med hvad? (Indholdstyper)

Her beslutter man sig for hvilken type indhold man vil benytte sig af, ud fra brugerens behov. Man kan udvælge en eller flere af punkterne, som skal forsøge at imødekomme brugernes behov, for at give indholdet værdi.
De fem punkter:

  • Identificere sig
  • Informeres
  • Underholdes
  • Socialisere
  • Slappe af

Typen af indhold skal stemme overens med målsætningen og strategien. Teorien bygger på, at brugeren vælger medie alt efter hvilket behov der skal dækkes. Derfor skal virksomheden vurdere hvilken type af indhold der deles og hvordan det dækker brugerens behov.

5. Nåede vi det? (Evaluering)

Dette simple trin er opsat for at holde kontrol med de metoder man benytter. Det er her man samler op på resultaterne og holder dem op mod resten af frameworket. Derefter retter man de forskellige trin til, alt efter hvilke resultater man opnår.

 

Jeg håber at du kunne bruge det til noget og modtager meget gerne feedback. Hvis du vil have det totale overblik og læse tanker og metoder bag, så kan du læse hele specialet her.

Snapchat i en kommerciel kontekst – Speciale

Tak fordi du viser interesse i mit framework!

Mange har spurgt.

‘Må jeg læse dit speciale om Snapchat i en kommerciel kontekst?’

Og ja – det må du gerne. Men først og fremmest et par ord:

Stor tak til Lasse From Jonassen, Jacob Holst Mouritzen, Nadia Zinck Thiesen, Camilla Trodyb og Mikael Bolmgreen for at stille op til interviews.

Hvis du skulle have lyst til at få det uddybet lidt, eller høre mere om specialet og Snapchat i en kommerciel kontekst, så fang mig på lars@ambivalent.dk.

Du har nu 2 muligheder:

1. Se frameworket og læse hvordan du bruger det

Du kan finde frameworket og hvordan du bruger det lige her: Snapchat for virksomheder

eller

2. Download hele specialet

 

Ps. Specialet er udarbejdet i samarbejde med Nick Peronard på uddannelsen Cand.merc(it) e-business på CBS.

Pps. Vi fik karakteren 10 i forsvaret.

Ppps. Dette er versionen uden bilag. Grunden til dette er, at der findes fortrolige oplysninger i bilagene.

Hvornår skal du poste på Facebook?

Hvornår skal man poste på Facebook? Og hvad har en hval at gøre med det?

Det spørgsmål er der rigtig mange der gerne vil have svar på.

Eller, i hvert fald det første spørgsmål. Og næsten lige så mange forsøger at give svar på det.

Svaret er simpelt: Det er unikt for hvert brand.

Hvert brand har forskellig målgruppe. Den unikke post har også sin egen målgruppe. For at gøre det lidt sværere, så er der 1000 andre faktorer der påvirker det.

Men.

Der findes en enkel rettesnor som man nemt kan bruge som tommelfingerregel.

Tænk hvis man kunne se hvornår ens målgruppe var online på Facebook. Dét ville nok være tæt på at være det ultimative tidspunkt at poste på, ik?

Men hov.

Det kan man jo!

Hos tipKBH er de fleste fra vores målgruppe eksempelvis online kl 21 om aftenen. Og det er rimelig uafhængigt af ugedag. Det kalder vi for hvalen. (Som om det er nødvendigt med et navn, men hey, det er skæg!)

Det betyder, at vi gerne undgår at poste kl 3 om natten, mens kl 20-21 agtigt nok er det mest hensigtsmæssige tidspunkt at poste på for os – hvis man helt hardcore skal følge fakta og ikke tage hensyn til de 999 andre faktorer.

Men hvor kan du så se det på din egen Facebookside?

Det kan du inde under din Facebookside > Insights > Posts (Min Facebook er på engelsk).

Her kan se hvornår alle dem der liker din side (umiddelbar målgruppe) er online, baseret på den seneste uge. Du kan såmænd se det på ugedag også.

Se nedenstående eksempel:

Hvornår skal jeg poste på Facebook?

Sorry. Jeg kunne ikke lige lade være med at tegne på den.

Så.

Brug det som en rettesnor og husk at tage hensyn til de 999 andre faktorer der påvirker dig og din målgruppe…

… og vigtigst af alt: Test, test, test!

Bruger du video på Facebook og YouTube? Så tag et kig her!

I forlængelse af et tweet og en LinkedIn post jeg lavede igår, fandt jeg ud af at denne viden ikke er almen. Derfor satte jeg mig for at skrive et kort blogindlæg om emnet her til morgen.

 

 

Så: Hvis du benytter video på din Facebookside og YouTube kanal, så er det måske værd at blive hængende.

Jeg giver dig, helt utraditionelt, pointen lige med det samme: Lad være med at sammenligne views på Facebook med views på YouTube!

Jeg skal fortælle dig hvorfor…. og jeg skal fortælle dig hvordan du kan løse det.

Her følger forklaringen med case fra min egen virksomhed der laver studenterkørsel.

Facebook snyder dig og alle andre

For ikke så forfærdeligt længe siden satte Facebook alle sejl ind for at blive den førende videotjeneste. Det så man i første omgang ved at de introducerede funktionen der offentligt viste antallet af views på en video. Derudover bliver der konstant tilføjet funktioner som at man på mobil automatisk ryger videre til en ny video når man har set en video færdig, der er autoplays i news feedet og meget andet.

Derfor: Video er meeeget mere i fokus på Facebook end nogensinde før.

… og det er jo egentlig meget fint. Video er spændende og en super god måde at kommunikere sit budskab ud på.

Men nye funktioner er sjældent udelukkende positive. For Facebook manipulerer en smule med os.

Ser du.

Hvis vi tager udgangspunkt i en case:

Hos Vognturen.dk laver vi hvert år en video med det materiale vi filmer på studentervognene. (Klik her hvis det lyder spændende).

Vi uploader samme video til Facebook som til YouTube. I år blev den 1 minut og 32 sekunder lang. Men her stopper sammenligningen mellem platformene så også.

Som marketing mand/kvinde vil man jo gerne måle sin indsats. Derfor er det selvfølgelig oplagt at kigge på antallet af views på ens video. I skrivende stund har vi 36.396 views på Facebook. På YouTube har vi skrabet sølle 844 views sammen.

Men de tal kan slet ikke sammenlignes. Et view tælles nemlig ikke på samme måde på de to platforme.

1  2

Hvornår tæller YouTube et view/en visning?

YouTube er ikke så glade for at fortælle hvordan de måler deres tal grundet frygt for spekulationer i views. Men lidt kan man dog godt sige om det:

Ved en video som casen her (og de fleste længere videoer) tælles et view efter 30-ish sekunder. Det vil sige, at når en video er blevet set i ca. 30 sekunder så kan man forvente at et view er talt. Tallet svinger dog alt efter type af video, genre, længde osv. da tallet på en eller anden vis er relativt i forhold til den enkelte video. Nettets forlydender går dog på at ca. 30 sekunder er den mest ‘normale’ tæller.

Så: 30 sekunder. Så lang tid skal man se en video på YouTube for at det tæller som et view. Når man ser en video på YouTube så har man som bruger ofte taget et aktivt valg om at se indholdet – og derfor kan man argumentere for at man nok også ser 30 sekunder eller mere da interesse må være der fra brugeren
Og du har jo ikke rigtigt set en video hvis du har set mindre end 30 sekunder.

Så er det på plads. Videre til Facebook.

Hvornår tæller Facebook et view/en visning?

Det er her det bliver lidt spændende. For som du nok husker (og som er den primære grund til at du er nået hertil i teksten), så skrev jeg tidligere, at Facebook manipulerer med os.

Når man lancerer en tjeneste, så vil man selvfølgelig gerne have at det ser godt ud. Man vil især gerne have, at det ser godt ud i forhold til konkurrenten. Så Facebook vil selvfølgelig gerne have, at deres tal ser pænere ud end de tal man ser på YouTube.

Derfor har Facebook valgt at sætte deres tæller til at tælle +1 når en video har rundet 3 sekunder.

3 sekunder!

Det er alligevel lidt af en forskel. Men det er faktisk endnu værre.

En rigtig stor del af de brugere der er på Facebook har automatisk slået funktionen ‘autoplay’ til i deres newsfeed (Se her hvordan du slår det fra). Det betyder, at de videoer man scroller forbi bliver afspillet automatisk i lydløs tilstand. Man skal selvfølgelig blive i vinduet i 3 sekunder, men…

… Forestil dig lige hvor mange views der er blevet talt på den konto?

Man har jo ikke set en video bare fordi man har set 3 sekunder i lydløs tilstand.

Men hvad kan man så gøre?

Så må vi flytte sammenligningsgrundlaget.

Lad os kigge efter 30 sekunder. Det er nemlig nemt. Du har allerede antallet af views på YouTube. Nu skal du bare ind i dine video insights på Facebook.

Der har Facebook nemlig gemt din 30 sekunders indikator.

3

… og se lige den forskel. Vores antal et views gik fra 36.396 flotte views til 8.694 views. Det er stadigvæk bedre end de 844 views på YouTube, men det kommer så af at stort set al vores markedsføring ligger på Facebook (Deraf dominansen af den blå bjælke i ovenstående billede).

På den måde kan man i højere grad sammenligne views fra platform til platform. Grundlaget er i hvert fald mere sammenligneligt.

… og så lige en lille sidenote.

Kig på den gennemsnitlige visningstid. På Facebook er det i casens tilfælde 27 sekunder (billedet ovenover). På Youtube er den 1 minut og 6 sekunder (billedet nedenunder). Det bekræfter i dette tilfælde argumentet om at YouTube er en platform hvor brugeren i høj grad selv aktivt vælger at se indholdet, mens Facebook kan være præget af autoplays blandt andet.

Dermed ikke sagt, at den ene platform er bedre end den anden, for de har hver deres styrker og svagheder. Men det må jeg gemme til et andet blogindlæg.

Skærmbillede 2016-01-08 kl. 12.42.12

Jeg søger job

Det der sker er, at jeg søger job.

Jeg har afleveret mit speciale og vil i løbet af januar/februar forsvare det. Derefter skal jeg ud i ‘den virkelige verden’.

Jeg har i rigtig mange år arbejdet koncentreret med mine egne virksomheder, men har besluttet mig for at søge nye veje. Derfor søger jeg job indenfor online marketing og sociale medier.

Til formålet har jeg lavet en hjemmeside der giver et hurtigt overblik over mig, mine erfaringer og kompetencer.

Klik på billedet eller linket for at se mere: https://ambivalent.dk/unik-chef-mulighed/

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.43.29

Resultater af Snapchat undersøgelse

I forbindelse med mit speciale ‘Snapchat i en kommerciel kontekst‘ udførte min makker og jeg en mindre spørgeskemaundersøgelse. Jeg lovede at dele resultaterne og det gør jeg hermed. Jeg kommer også til at blogge lidt om de ‘findings’ vi kom frem til, på den anden side af nytår, ligesom at jeg offentliggør specialet når det er forsvaret til januar.

Jeg klipper de forskellige diagrammer ind og så kan du bruge det som du lyster.

Der var et samlet antal svar på 215, så det kan selvfølgelig diskuteres hvor repræsentativt det er. Jeg håber dog på at det kan være med til at give dig et lille indblik i brugen af Snapchat.

Du kan klippe på billederne for at se dem i større format.

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.16.00

 

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.16.56

Dette spørgsmål kunne være formuleret anderledes: Formuleringen fortæller ikke om ‘brug’ af funktionen gælder at man selv uploader indhold eller om man blot ser andres indhold.

Indhold på Snapchat

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.18.17

Et spændende udfald. Størstedelen ser de øverste hver gang. Måske betyder det at man bør uploade indhold oftere?

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.19.41

Snapchat er i høj grad et medie vi bruger i forbindelse med andre aktiviteter. Det betyder at man som brand kæmper med andre emner om brugerens opmærksomhed. Derfor skal vi nok ‘oppe’ os lidt i kvaliteten af indholdet for at fastholde brugeren – som også ses på følgende diagram.

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.21.21

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.22.07

Ovenstående kunne nok lige så godt have været formuleret således: ‘Jeg tjekker ofte Snapchat når jeg er på toilettet’ 😉

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.28.15

Det tyder på, at brugerne sætter pris på at indholdet er udformet på Snapchats præmisser.

Virksomheder på Snapchat

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.22.58

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.25.24

Brugere kan altså godt interessere sig for en virksomhed.

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.26.44

Så brugerne interesserer sig for virksomheder OG er tilbøjelige til at få et tættere forhold til virksomhederne når de følger dem på Snapchat? Ser vi her en mulighed for at skabe brandambassadører?

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.29.48

Det skal dog siges, at ikke alle er klar til virksomheders tilstedeværelse på Snapchat.

Afsluttende

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.31.11

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.31.44

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 08.35.05

 

Gmail POP3 langsom?

Well. Bruger du Gmail?

Har du også integreret diverse POP3 e-mails ind i din Gmail så du ikke skal logge ind og ud af 100 forskellige webmails?

Så har du helt sikkert også oplevet at indgående e-mails bliver forsinket eller på anden måde er lang tid om at lande i din indbakke. Det er hamrende frustrerende, især hvis man har en chat lignende korrespondance kørende med en kunde der forventer hurtigt svar.

Nu vil jeg ikke gå ind i en dybdegående forklaring af POP3 og hvorfor mails bliver forsinket.

For det ved jeg simpelthen ikke noget om. Eller. Det er noget med at Gmail har en begrænsning på hvor ofte den sender en forespørgsel til en server og henter ny mail derfra. Den forespørgsel er beregnet ud fra hvor ofte du får mail fra den pågældende server. Og det er vidst noget med at der kan gå op til 30min.

Anyways, nok om det.

Til sidst generede det mig så meget så jeg måtte finde en løsning og nu deler jeg den så med dig – og det koster gratis!

Jeg fandt en løsning, lavet af en fyr der hedder Daniel Slaughter.

Han har lavet et script du kan tilføje til din browser hvis du bruger Chrome eller Firefox. Det betyder at denne løsning altså kun gælder hvis du bruger Chrome eller Firefox.

Løsningen henter mail fra serverne hvert 8. minut. Med mindre du laver en donation. Så kan du selv bestemme intervallet.

Løsningen her simpel. Klik på linket nedenfor og følge instruktionerne.

Du skal installere Greasemonkey(Firefox) eller Tampermonkey(Chrome) for at kunne installere Daniels script.

Men alt dette står i instruktionerne, lige her:

http://www.danielslaughter.com/projects/gmail-pop3-checker-for-greasemonkey/

Happy e-mailing!

Data never sleeps

Jeg faldt lige over denne lille grafik der viser hvor meget der sker i løbet af 1 minut på diverse sociale medier og ville dele den med jer. Tjek den ud – det er ret omfattende! Klik på den for at se i fuld størrelse.

Data never sleeps

Kilde: http://www.digitalinformationworld.com/2015/08/infographic-data-never-sleeps.html?m=1

Tips til Periscope

Er ordet Periscope også poppet frem hos dig á flere omgange? Det er ikke helt nyt, men heller ikke så gammelt at alle kender det.

Periscope er en app der giver dig muligheden for at livestreame ud til et publikum.

Men først.

Hvis du ikke kender Periscope på forhånd, så vil jeg anbefale at du downloader app’en og tjekker den ud, før du læser videre.

Dette blogindlæg består af en lille gennemgang af de vigtigste punkter og praktiske ‘tag og brug’ tips, som giver bedst mening hvis man har prøvet app’en.

Anyways. Nu til det som det hele handler om:

Tips og tricks til brug af Periscope

Først og fremmest skal du selvfølgelig have udfyldt din profil. Sørg for at have et link til din hjemmeside/blog/Twitter/LinkedIn eller lignende. Brug eventuelt et bit.ly link, så det er nemt at taste på en anden enhed.

Periscope tips

Dernæst skal du overveje det indhold du har tænkt dig at dele med seerne. En god idé kan være at skrive en lille seddel med noter ned, så du undgår at gå i sort og spilde seernes tid. Der er ikke nogen tvivl om at medier bevæger sig med lynets hast idag og det samme gør brugerens interesse – så vær interessant!

Når du så har fundet et emne at snakke om, så skal du have lavet en titel på dit stream. Husk at det er indgangen til dit content og det er her du skal fange brugeren. Gør titlen kort og ‘to the point’. Brug gerne emojis for at skille dig ud fra listen af alle andre streams.

Og, og, og… Når du så har lavet din titel, så skal du huske, at du også gerne vil kunne findes. Du har muligheden for at lave et privat stream, dele streamet på Twitter, bestemme om alle eller kun dem du følger skal kunne kommentere og dele din location. Du skal selvfølgelig dele dit stream på Twitter så dine følgere kan se hvad du har gang i, alle skal kunne kommentere og samtidig skal du huske at slå din location tagging til, så du kan nå ud til et større publikum (Man har mulighed for at opdage nye streams via et kort). Hvis du skal lave noget specifikt til virksomheden internt kan du måske prøve det af med et privat stream.

Periscope

Nu er du klar! Nu skal du præstere!

De første 2 sekunder af dit stream bliver den thumbnail, som folk ser sammen med din titel i feedet. Det kan måske være en lækker grafik med tekst der fortæller hvad dit stream vil handle om, eller noget andet relevant.
Du kan også sagtens tage dig lidt tid til at sige velkommen til de brugere der tuner ind for at se hvad du har at byde på og småsnakke lidt til (med) dem. Vent gerne 5-10 sekunder med at dele ud af det rigtige content, da seeren lige skal have tid til at finde dit stream og logge ind.

Hvad du vælger at dele af indhold og vise i dit stream, er op til dig. Det er altid en god idé at dele ud af noget, som folk ikke ved i forvejen. Tag dem med behind the scenes. Giv tips og tricks (Måske skulle dette indlæg have været lavet live via Periscope?). Lav tutorials til hvordan du arbejder. Listen er lang og vidt forskellig fra branche til branche.

Husk at svare på de kommentarer der måtte komme ind fra seerne løbende. Det giver liv til streamet og en fin interaktion mellem dig og seeren, så du undgår at sessionen ender som envejskommunikation.

Det er live – wrap up et par gange i løbet af streamet. Fortæl hvad du har snakket om eller vist og henvis til at de kan se videoen igen.
For selvom det er live, så kan man nemlig godt se videoen igen. Det kan man enten på din Periscope bruger i 24 timer efter endt stream, eller på andre medier. For du kan indstille den til at gemme dine streams i din camera roll på telefonen så du kan uploade det på andre medier senere hen (YouTube, Facebook etc).

Nu vender vi skærmen om og tager udgangspunkt i seeren…

Hvis du ikke skal miste alt for meget af de guldkorn du spytter ud, så skal du lige vente 1 sekund med at snakke videre når du skifter mellem bag- og frontkamera. Lyd og billede falder nemlig kortvarigt ud når du går fra at vise dit eget fjæs med frontkameraet til at vise noget med bagkameraet.

Når man så er inde i et stream kan man, for at vise at man er tilfreds med et stream, give hjerter.

Periscope tricks

 

Det gør man helt simpelt ved at ‘tappe’ nede i højre hjørne. Den strøm af hjerter man kan se, er hjerter der gives af seerne på streamet. Man kan max sende 500 hjerter pr. stream pr. bruger (Der er dog forlydender om, at man kan ‘tanke nye hjerter op’ ved at forlade streamet og gå ind i det igen – Det er dog ikke noget jeg kan bekræfte). Hvis du derimod laver en privatudsendelse tæller hjerterne ikke med i din samlede vurdering.
Hjerterne gives til brugeren der laver streamet og kan ses under brugerens username. Dette er Periscopes måde at fremhæve brugere der laver godt indhold, så man ikke kun tager udgangspunkt i antallet af followers. Se det som en slags points for at være dygtig – ligesom da man fik stjerner i danskbogen i folkeskolen. Nå, det gjorde du ikke? Tænk over hvorfor…

Man kan også kommentere på streams. Der skal man være opmærksom på, at streams med mange brugere ofte kan drukne i kommentarer og man skal derfor være hurtig til at læse dem.
Kommentarerne fylder 2/3 af skærmen når der er mange af dem, så lad være med at have noget super vigtigt content på de nederste 2/3. Man kan godt se at det er dig der sidder der når du fylder hele skærmen, men hvis du viser en lille knappenål, så er det skidt hvis den ikke kan ses bag ved kommentarerne. Se selv billedet nedenfor (Motivet er… Ehm – der blev joket med om manden i stolen var død).

Periscope comments

Når du så (forhåbentlig) har rigtig mange seere, så opstår et nyt ‘problem’.

Ved et ukendt antal seere kan du opleve at Periscope omtaler dit stream som ‘too full’. Det resulterer i at kun de seere der joinede dit stream først, kan få lov til at kommentere. Det betyder selvfølgelig at man slipper for aaalt for mange kommentarer, men downside er, at man kan gå glip af nogle rigtig gode spørgsmål.

Såeh.

Det var det jeg havde at bidrage med i denne omgang. Jeg vil selvfølgelig anbefale at du går ind og følger mig på Twitter og/eller Periscope. Du kan fange mig på @LarsJ3 begge steder!

Alternativt kan du fange mig i kommentarfeltet eller på mail hvis du har nogle spørgsmål eller andet spændende.